Grundejerforeningen for Gammel Skagen
\nElisabeth Fabritius
\nB\u00e5ltale Sankt Hans 2012<\/p>\n
Sankt Hans Aften er gl\u00e6de blandet med vemod. Gl\u00e6de over, at sommeren er kommet, uagtet hvad vejret har at byde p\u00e5, og vemod fordi vi dermed har passeret midsommer, og dagene allerede igen bliver kortere. Vi fejrer midsommer med b\u00e5l efter hedensk skik.<\/p>\n
Sankt Hans p\u00e5 Skagen er noget helt s\u00e6rligt. Her ved Danmarks nordligste b\u00e5l har jeg fejret Sankt Hans hele mit liv. H\u00f8jen – Gammel Skagen – har v\u00e6ret mit sommerland, som det var det for mine for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre, og som det er for min datter og mine br\u00f8dre med b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n
Hvad er det her p\u00e5 Skagen, som vi storby-boer ikke kan undv\u00e6re i vores liv? Det er naturen heroppe. Stranden, klitterne, de to have, hederne og milerne – hele omr\u00e5det fra Grenen og ned til et sted mellem Hulsig og Aalb\u00e6k er et land for sig, der ikke ligner noget andet i verden.<\/p>\n
Man l\u00e6nges altid tilbage. At ligge i klitten om sommeren og h\u00f8re l\u00e6rken i det ene \u00f8re og br\u00e6ndingen i det andet, mens man indsnuser duften af hedens gr\u00e6sser og blomster er livsaligt. For nogen af os er det en livsn\u00f8dvendighed at opleve netop det igen og igen.<\/p>\n
Hver eneste gang man k\u00f8rer over Hulsig Hede fryder man sig over, hvor forskellig den ser ud p\u00e5 alle \u00e5rstider, brun med bl\u00e5 s\u00f8er, eller gr\u00f8n i tusind forskellige nuancer, eller rosa, gr\u00e5violet og t\u00e5get i d\u00f8gnets ydertimer. Vinteren heroppe byder p\u00e5 m\u00f8rke og alt fra stille frost til hylende snestorm ved det sortladne hav.<\/p>\n
Naturen her er s\u00e5 s\u00e6rpr\u00e6get og s\u00e5 speciel, at den deler danskerne i to \u2013 dem er synes her er for fladt og bl\u00e6sende og dem, der ikke kan undv\u00e6re de store vidder, de \u00e5bne have og den h\u00f8je himmel.<\/p>\n
Dette land er s\u00e5 forskelligt som vel muligt fra b\u00f8geskovene og de fede landbrugsjorder sydp\u00e5. Det var ukendt for danskerne i de store byer, indtil det for halvandet hundrede \u00e5r siden blev opdaget og beskrevet, f\u00f8rst af digterne og forfatterne, derefter af billedkunstnerne. Steen Steensen Blicher og H.C. Andersen var de f\u00f8rste, s\u00e5 kom Holger Drachmann, der ogs\u00e5 var maler. Han har b\u00e5de i ord og billeder skildret storm og stille p\u00e5 Skagen – b\u00e5de sommer og vinter – i store f\u00f8lelsesladede digte, tekster og malerier, og han har ogs\u00e5 skrevet den sang om Skagen, som vi skal synge om lidt. I 1879 gjorde hans bog om fiskeren Lars Kruses heroiske redningsaktioner Skagen landskendt, og Kruse og ham selv ber\u00f8mt. Han elskede Skagen og boede heroppe de sidste \u00e5r af sit liv og blev gravsat her i 1908.<\/p>\n
Af malerne var det Michael Ancher, der \u00e5bnede k\u00f8benhavnernes \u00f8jne for Skagen. Da han kom hertil i 1874, var han elev p\u00e5 Kunstakademiet og havde ambitioner om at blive figurmaler, dvs. at male portr\u00e6tter og store kompositioner med mennesker. I Skagen opdagede han, at fiskerne havde stranden som arbejdsplads. F\u00f8r der blev bygget en havn, var det her, de landede deres b\u00e5de med fisk og fordelte fangsten imellem sig, her holdt de udkik efter skibe i havsn\u00f8d, og fra nordstrand m\u00e5tte de ofte s\u00e6tte redningsb\u00e5den i s\u00f8en og redde bes\u00e6tningen fra et strandet skib i land. Tilbage i 1870\u2019erne var der i gennemsnit en stranding hver fjortende dag.<\/p>\n
Fiskerne fandt sig hurtigt i, at Ancher iagttog dem og tegnede og malede, hvad han fandt interessant. Hans ligefremme v\u00e6sen og flid i alt slags vejr skabte respekt. Det blev til mange malerier af fiskernes h\u00e5rde liv under den \u00e5bne himmel, men Ancher malede ogs\u00e5 de aftener, hvor de holdt fri, hvor eksempelvis en l\u00e6gpr\u00e6dikant holdt andagt i aftensolen p\u00e5 stranden, eller hvor byens unge piger m\u00f8dtes for at sludre og sladre.
\nFor Ancher kom igen hver eneste sommer, ikke alene kun p\u00e5 grund af motiverne, men fordi han havde f\u00e5et en fortrolig i krov\u00e6rten Br\u00f8ndums unge datter Anna, der selv tegnede og malede og af Ancher og et par af hans malerkammerater, der ogs\u00e5 kom til Skagen, blev opfordret til at l\u00e6re mere i K\u00f8benhavn. Det r\u00e5d fulgte hun med store resultater, Anna blev Danmarks f\u00f8rste store kendte kvindelige maler.<\/p>\n
I 1880 fik Ancher sit store gennembrud p\u00e5 Kunstakademiets for\u00e5rsudstilling i K\u00f8benhavn med maleriet \u201dVil han klare pynten\u201d, som blev k\u00f8bt af Kongen, Christian den 9. S\u00e5 gennem et par \u00e5r s\u00e5 vi det h\u00e6nge bagved dronning Margrethe under hendes \u00e5rlige nyt\u00e5rstale. Denne succes bet\u00f8d, at Ancher og Anna kunne gifte sig, og da blev han hel\u00e5rs Skagbo. Det fik betydning for Skagen, fordi det unge \u00e6gtepar blev omdrejningspunkt i den kunstnerkoloni, der opstod her.<\/p>\n
I 1884 k\u00f8bte de et lille beskedent hus p\u00e5 Markvej kun f\u00e5 minutters gang fra Annas for\u00e6ldre i g\u00e6stgiverg\u00e5rden, og her levede de resten af deres dage, fra 1913 med en stor tilbygning, der mere end fordoblede husets areal. P\u00e5 forunderlig vis blev hele hjemmet bevaret og har siden 1967 v\u00e6ret museum og \u00e5bent for publikum.<\/p>\n
Og velkommen til siger jeg, der siden dengang har haft det privilegium at arbejde med dette rige kunstnermuseum, der i antal af kunstv\u00e6rker er det st\u00f8rste her i byen, flere gange st\u00f8rre end det, som Ancher var med til at stifte i 1907. P\u00e5 datteren Helgas f\u00f8dselsdag den 19. august er der gratis adgang til aften\u00e5bningen i Anchers Hus, hvor der er kul\u00f8rte lygter i forhavens tr\u00e6er som i kunstnernes tid \u2013 hvis vejret tillader det.<\/p>\n
Kunstnerkolonier var et temmelig nyt f\u00e6nomen; det opstod i Frankrig som f\u00f8lge af malernes nye interesse og mulighed for at arbejde ude i naturen. Nyt var det ogs\u00e5, at Anchers generation af malere insisterede p\u00e5 at male pr\u00e6cis hvad de s\u00e5 og oplevede, uden at arrangere eller pynte p\u00e5 det valgte motiv. Malerierne skulle ikke l\u00e6ngere fort\u00e6lle historier.<\/p>\n
Naturalisme og Realisme kaldtes de nye begreber, som b\u00e5de Anna og Michael Ancher gik ind for. Sammen med ligesindede kunstnerkammerater, der i 1879 kom til Skagen, Karl Madsen og nordm\u00e6ndene Christian Krohg og Frits Thaulow, indledte de et opr\u00f8r mod det etablerede kunstliv og var med til at skabe Det moderne gennembrud i den skandinaviske malerkunst. Her var Skagens s\u00e6rpr\u00e6gede, \u00f8de natur i fokus, for den lignede slet ikke den natur, de \u00e6ldre kunstnere havde malet. Skagens landskaber og farver blev med andre ord en helt afg\u00f8rende faktor i datidens moderne kunst.<\/p>\n
Det skete alt sammen flere \u00e5r, f\u00f8r Kr\u00f8yer kom til Skagen i 1882, men det var Kr\u00f8yer, der i \u00e5rene derefter gjorde Skagen ber\u00f8mt internationalt, fordi han udstillede sine Skagensbilleder p\u00e5 de store moderne udstillinger ude i Europa. At Kr\u00f8yer tr\u00e6ngte sig ind p\u00e5 Anchers enem\u00e6rker huede ham ikke, men de blev alligevel gode venner, ivrige jagtkammerater, og da Kr\u00f8yers liv ved \u00e5rhundredeskiftet gik p\u00e5 h\u00e6ld, st\u00f8ttede Ancher og Anna ham alt, hvad de kunne.<\/p>\n
Gennem malerkunsten blev Skagen et begreb, og da jernbanen og turismen kom hertil fra 1890, var det p\u00e5 en gang naturen og den malerkunst, der s\u00e5 sl\u00e5ende gengav den, som publikum ville se. Siden da har Skagen v\u00e6ret popul\u00e6r som feriem\u00e5l for alle danskere og en del udl\u00e6ndinge med, og det er baggrunden for, at vi samles her i H\u00f8jen b\u00e5de lokale og sommerg\u00e6ster.<\/p>\n
Der kom ogs\u00e5 kunstnere til H\u00f8jen. Sidst i 1880erne logerede Christian og Oda Krohg og tre engelske malere i den gamle kro (Lille Klithus) lige her ovre. Fra 1940\u2019erne boede maleren Valdemar Secher her fast, ligesom Alex Secher og hans kone Inga, der med sin eminente farvesans videref\u00f8rte traditionen fra Anna Ancher. Vi mangler i Skagen et museum, der samler kunst af de mange gode malere fra det 20. \u00e5rhundrede, og kunst i Skagen er stadig en levende tradition.<\/p>\n
Det er alts\u00e5 mere en 100 \u00e5r siden, at Skagen blev etableret som b\u00e5de fiskerby og turistby, og i mange \u00e5r var balancen nogenlunde harmonisk. Byen levede af fiskeriet og de industrier, der fulgte med, og sommerens g\u00e6ster kom fra alle samfundslag. Men den balance har \u00e6ndret sig i de sidste, skal vi sige tyve \u00e5r, uden at man kan pege p\u00e5, hvorn\u00e5r og hvordan man burde have grebet ind for at undg\u00e5 det, vi oplever i dag \u2013 et Skagen der p\u00e5 en side pr\u00e6ges af meget velhavende folk, der er her nogle f\u00e5 uger om sommeren og lader husene st\u00e5 tomme resten af \u00e5ret. P\u00e5 den anden har den lokale befolkning f\u00e5et stadig ringere muligheder for at have noget at leve af om vinteren. Det er ikke blot et lokalt f\u00e6nomen, det ses ogs\u00e5 p\u00e5 andre popul\u00e6re feriesteder, f.eks. i Frankrig.<\/p>\n
Vi oplever det meget tydeligt her i H\u00f8jen. Her ved Sankt Hans g\u00e5r mine tanker tilbage til min barndoms Gammel Skagen, hvor sommerg\u00e6sterne var i mindretal. H\u00f8jen tilh\u00f8rte stadig de gamle fiskerfamilier, Gaihede, Thrane, Christoffersen, Ruth, Ottesen og mange flere. Mange af dem var sv\u00e6re at forst\u00e5, s\u00e5 skagsk de talte, sv\u00e6rest tante Malle, Amalie Christoffersen. Her var to k\u00f8bm\u00e6nd, mejeri- og br\u00f8dudsalg og en rigtig levende smed med h\u00f8ns i udhuset, og s\u00e5 var der b\u00e5de jernbanestation og busforbindelse til byen fra tidlig morgen til sen aften, f\u00f8r min tid ogs\u00e5 en skole. Og hele tre is- og souvenirboder om sommeren. H\u00f8jdepunktet var rednings\u00f8velserne, som de lokale gennemf\u00f8rte med imponerende kraft. B\u00e5den blev k\u00f8rt med heste ud ad stranden mod vest, b\u00e5den sat i s\u00f8en og roet ud gennem br\u00e6ndingen, raketten blev fyret af og b\u00e5den roet ind langt l\u00e6ngere mod \u00f8st. For os byboere var det en v\u00e6ldig, skr\u00e6kblandet begivenhed. H\u00f8jen var med andre ord et levende, fungerende lokalsamfund, hvor der var mulighed for at klare sig \u00f8konomisk \u00e5ret igennem.<\/p>\n
Dengang blev der ogs\u00e5 passet p\u00e5 kysten. Det sted, hvor vi st\u00e5r, hed ikke Solnedgangspladsen men Hulvejen, fordi der endnu var h\u00f8je klitter p\u00e5 begge sider af vejen her. De er nu bl\u00e6st v\u00e6k, fordi der ikke hvert \u00e5r er plantet marehalm. Det gjorde man f\u00f8r i tiden for at holde p\u00e5 klitterne, for meget af H\u00f8jen l\u00e5 allerede p\u00e5 tredje revle, vidste man. I dag kan man se H\u00f8jens huse nede fra stranden, og det kan ikke blive ved at g\u00e5.<\/p>\n
Vi kan gl\u00e6de os over, at der er passet godt og grundigt p\u00e5 Skagens vegetation og lokale byggeskik, og at fine arkitekter p\u00e5 fornem vis har form\u00e5et at b\u00e6re de traditionelle tr\u00e6k over i nutiden. Det tjener som forbillede for hele landet. Kystsikringen m\u00e5 tages lige s\u00e5 alvorligt, men her svigter b\u00e5de kommune og kystdirektorat. Det kan ikke passe, at sikringen blot er et lokalt problem, at det er den enkelte lille grundejerforening, der skal organisere og finansiere bevaringen af den almindeligt vedtagne kystlinie. Vi savner ogs\u00e5 den brede sandstrand her i H\u00f8jen. Lad os f\u00e5 den igen – for min skyld gerne ved hj\u00e6lp af r\u00f8r. Derfra kan klitterne bygges op igen, s\u00e5 det sted, vi elsker, ikke forsvinder i havet. Skagen tilh\u00f8rer hele Danmark, b\u00e5de naturen og kulturarven; kystsikringen b\u00f8r v\u00e6re et landspolitisk ansvar.<\/p>\n
Gl\u00e6delig midsommer og tak for ordet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Grundejerforeningen for Gammel Skagen Elisabeth Fabritius B\u00e5ltale Sankt Hans 2012 Sankt Hans Aften er gl\u00e6de blandet med vemod. Gl\u00e6de over, at sommeren er kommet, uagtet hvad vejret har at byde p\u00e5, og vemod fordi vi dermed har passeret midsommer, og … L\u00e6s resten