Grundejerforeningen Gammel Skagen

Skagen:
Entreprenørfirmaet Trigon er nu gået i gang med at renovere Solnedgangspladsen på vegne af Frederikshavn Kommune.

Læs mere om Solnedgangspladsen her

AFVISNING AF KLAGE i sag om tilladelse til kystbeskyttelse ved

Gl. Skagen i Frederikshavn Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter kystbeskyttelseslovens1
§ 16, jf. § 18, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klage over Kystdirektoratets afgørelse af 4. juni 2018 om tilladelse til kystbeskyttelse
ved Gl. Skagen i Frederikshavn Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.2

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 b.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Afgørelsen er den 29. juni 2018 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejeren af en naboejendom til projektet.
Klager har navnlig anført, at
– høfderne mellem Gl. Skagen og Rævehulevej er uhensigtsmæssigt placerede, og at
– høfden nord for klagers ejendom skal graves ned for at undgå refleksionsskader, og forlænges med henblik på at sikre en strandbred foran klagers ejendom med fri passage og adgang for gående.
Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit 2.5.

2. Sagens oplysninger
2.1 Ejendommen/området
Projektområdet løber fra klagers ejendom Rævehulevej 34 i syd til Højen
Fyr i nord på den vestlige side af Grenen og har til formål at beskytte
ejendommene i og omkring Gl. Skagen.
2.2 Natur- og planforhold
Grænsen af Natura 2000-området, Habitatområde nr. 1, Skagen Gren3
følger kystlinjen ud for det projekterede kystbeskyttelsesområde.
Det fremgår af planen, at områdets særkende for den landfaste del først
og fremmest er et veludviklet rimme-dobbe system, hvor vegetationen
udvikler sig frit. Samtidig er området i stadig geologisk udvikling, med
fortsat dannelse af nyt land på Skagen Nordstrand. Herudover må fremhæves
de mange klittyper. Området er et vigtigt træksted for fugle og
rummer også flere sjældne planter.
Udover en række klittyper m.v. er områdets udpegningsgrundlag arten
marsvin.

2.3 Sagens forhistorie
Kystbeskyttelsesprojektet har tidligere været behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet,
idet Frederikshavn Kommunes afgørelse af 29. april
2015 om fremme af projektet blev påklaget. Nævnet traf afgørelse i
sagen den 7. juni 2017, hvorved nævnet stadfæstede kommunens afgørelse,
dog således at den del af afgørelsen der vedrørte bidragsfastsættelsen,
blev ophævet og hjemvist.

2.4 Den påklagede afgørelse
Kystdirektoratet har den 4. juni 2018 truffet afgørelse om tilladelse til
etablering af et større kystbeskyttelsesprojekt mellem Gl. Skagen og
Højen Fyr. Projektet er udarbejdet af Frederikshavn Kommune i medfør
af kystbeskyttelseslovens kap. 1 a.
Kystdirektoratet har i medfør af § 3 i habitatbekendtgørelsen for søterritoriet5
vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for
projektet, da direktoratet har vurderet, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger
af habitatområdet i forbindelse med driftsfasen.
Kystdirektoratet har endvidere vurderet, at projektet ikke vil indebære
sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør udarbejdes en
VVM-redegørelse for projektet.6
Det fremgår af afgørelsen, at Kystdirektoratet ved afgørelser i sager om
kystbeskyttelse skal afveje en række hensyn, som er beskrevet i kystbeskyttelseslovens
§ 1.
I den konkrete sag har Kystdirektoratet lagt særligt vægt på: 1) behovet
for beskyttelse og kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og
miljømæssige kvalitet, 2) sikring af den eksisterende adgang til og langs
stranden, og 3) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.
Af afgørelsen fremgår, at området omkring Gl. Skagen er en typisk sandmættet
revlekyst med tre til fire markante revler ud for en flad forstrand
med en stejl erosionsskrænt i de bagved liggende sandklitter. Kysten har
en generel tilbagerykning på 1 – 2 m pr. år samtidig med, at der foregår
en østgående hovedmaterialevandring på ca. 1 mio. m3
pr. år fordelt henholdsvis
på forstranden, henholdsvis på revlerne. Siden 1949/50 har der
bl.a. ved hjælp af stenhøfder været etableret en sikring af selve Gl. Skagens
bydel (Højen). De eksisterende høfder har stabiliseret klit og strand,
medens der omvendt har været ekstra tilbagerykning på en strækning
sydvest for Højen Fyr på grund af læsidevirkning af høfden.
En stor del af projektet drejer sig om at renovere allerede eksisterende
høfder, hvor der ikke sker ændringer af disse. Hertil skal der skal placeres
i alt syv nye høfder i projektet, men etableres der ikke kystbeskyttelse i
de pågældende områder vil Gl. Skagen og Højen Fyr blive mere og mere
udsat for erosion, da de vil fremstå som fremskudte positioner på kystlinjen.
Sandfodring og plantning af fyrreris er ligeledes nødvendig i forhold til at
optimere kystbeskyttelsen på strækningen. Dette er der stillet vilkår om i
afgørelsens vilkår 12.

Kystdirektoratet har samlet set vurderet, at der kan gives tilladelse til projektet.

2.5 Klagens indhold
Klager har anført, at klager som nærmeste nabo til projektet har en retlig
interesse i sagen.

Klager har desuden anført, at klager har modtaget et varsel fra Kystdirektoratet
om, at klager ikke må udvide sit kystbeskyttelsesprojekt ved Rævehulevej
34, hvorfor klager gøre indsigelse imod det kommunale kystbeskyttelsesprojekt,
som kystdirektoratet har givet tilladelse til.
Det er klagers opfattelse, at høfderne mellem Gl. Skagen og Rævehulevej
er uhensigtsmæssigt placeret, idet der er 100 meter fra den sydligste
høfde til klagers hus. Den sydligste høfde skal i stedet placeres ca. 25 – 40
meter nord for Rævehulevej 34, så der undgås læsideerosion fra klagers
skråningsbeskyttelse.

Desuden har klager noteret sig, at høfderne er lagt oven på stranden, så
høfderne ikke virker som tiltænkt. Høfden nord for klagers ejendom skal
derfor graves ned i kote minus 0,75 m, så der undgås refleksionsskader
fra høfden. Samtidig skal topkoten på høfden maksimalt være kote 1,25 i
forhold til DVR 90. Derudover skal høfden have en længde, så der igen
kommer en strand foran klagers skråningsbeskyttelse, så der bliver fri
passage for gående på stranden foran Rævehulevej 34.

Det er således klagers opfattelse, at det kommunale kystbeskyttelsesprojekt
skal tilpasses de eksisterende forhold på klagers ejendom, idet klagers
sikring af ejendommen er fuldt lovlig, da den er etableret før 2009,
hvor klager købte ejendommen, og at Kystdirektoratet er enig heri.

2.6 Kystdirektoratets bemærkninger til klagen
Kystdirektoratet har i sine bemærkninger til klagen af 5. juli 2018 bemærket,
at det fremgår af klagen, at Kystdirektoratet er enig med klager i, at
kystbeskyttelsen ud for Rævehulevej 34 er lovlig. Der er dog den 4. juni
2018 varslet afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse samt
påbud om fjernelse af sten og sandsække ud for Rævehulevej 34.
Kystdirektoratet har i varslet om afslag og påbud vejledt om, at det eksisterende
anlæg må vedligeholdes, men har også tilkendegivet, at hverken
den eksisterende kystbeskyttelse eller det ansøgte forslag til fremtidig
kystbeskyttelse kan forhindre, at huset kommer længere ud på stranden
som følge af den generelle kysttilbagerykning på strækningen.

2.7 Andre bemærkninger til klagen
Frederikshavn Kommune har i bemærkninger til klagen af 6. juli 2018
anført, at kystsikringsprojektet ved Gl. Skagen har været undervejs siden
2007 og har været gennem klagesystemet et par gange, senest med Miljøog
Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juni 2017. I denne afgørelse
stadfæstede klagenævnet Frederikshavn Kommunes afgørelse om at
fremme kystbeskyttelsesprojektet. I afgørelsen behandlede nævnet en
delklage fra ejeren af Rævehulevej 34, som også da klagede over, at projektet
ikke omfattede beskyttelse af Rævehulevej 34.
Nævnet udtalte i afgørelen, at det er kommunen selv, der vurderer, hvilken
kyststrækning, der skal beskyttes. Det er således kommunens opfattelse,
at klagenævnet allerede har taget stilling til det generelle spørgsmål
om kystbeskyttelsesprojektets udstrækning.
Såfremt nævnet alligevel vurderer, at klagen skal realitetsbehandles har
kommunen anmodet om, at klagens opsættende virkning ophæves, for så
vidt angår den del af projektet, som ikke omhandler de fem nye høfder
mod sydvest.

Grundejerforeningen Gl. Skagen, der repræsenterer lodsejerne omfattet af
det af kystbeskyttelsesprojektet, har den 26. juli 2018 ved advokat fremsendt
bemærkninger til klagen. Foreningen har anmodet om hastebehandling
af klagen, og har til støtte herfor navnlig anført, at klagepunkterne
ikke vedrører retlige forhold, og at klager ikke er klageberettiget.

3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse
3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger
Efter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 3, kan afgørelser efter § 16, stk. 1,
nr. 1, der er truffet af Kystdirektoratet, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det er et retligt spørgsmål, om Kystdirektoratets afgørelse har hjemmel i
loven. Herudover er det et retligt spørgsmål, om afgørelsen er i overensstemmelse
med forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet.
Det er derimod ikke et retligt, men et skønsmæssigt spørgsmål, om
der efter en kystteknisk vurdering er behov for kystbeskyttelse. Det er
endvidere et skønsmæssigt spørgsmål hvilken type kystbeskyttelse, der er
bedst egnet i den konkrete sag, herunder længden og placeringen af høfder.
Disse spørgsmål kan derfor ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at de i klagen anførte klagepunkter
ikke er af retlig karakter, men vedrører indholdet af projektet, og dermed
Kystdirektoratets skønsmæssige vurdering. Nævnet har herved lagt
vægt på, at klagen vedrører høfdernes placering og udformning. Nævnet
finder på den baggrund, at nævnet ikke har kompetence til at realitetsbehandle
klagen.

Nævnet bemærker i øvrigt, at nævnet tidligere har behandlet indholdsmæssige
klager i forbindelse med klager over Frederikshavns Kommunes
afgørelse af 29. april 2015 om at fremme projektet.7
3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over
Kystdirektoratet afgørelse af 4. juni 2018 om tilladelse til kystbeskyttelse
ved Skagen SV for Gl. Skagen til Højen Fyr, 9990 Skagen i Frederikshavn
Kommune.

Thomas Steensen
Stedfortrædende formand

Årets Skt Hans taler: Kurt Kirkedal tidligere borgmester i Skagen.